Premier League

Skuffet Frank: Vi spillede perfekt, men var uheldige

Brentford var tirsdag på en svær mission mod Manchester City på udebane, men Thomas Franks mandskab spillede en strålende kamp. Alligevel var det ikke nok til point.

Thomas Frank i spidsen for Brentford
Foto: Lee Smith/Reuters/Ritzau Scanpix

Fra en nordmand til en anden tirsdag aften i England.

Kristoffer Ajer gled på Etihads plæne, og dermed var vejen banet for Erling Haaland, som scorede sejrsmålet for Manchester City mod Brentford.

Forud var gået en kamp, hvor Brentford havde flere pæne tilbud, men alligevel endte det med en sejr til de forsvarende mestre i Premier League.

Thomas Frank var da også tilfreds med disciplinen.

– Vi spillede perfekt, vi var bare uheldige. Spillerne fortjener så meget ros for en topdefensiv præstation. Vi gav kun to chancer væk før målet. Vi var meget gode defensivt, udtaler Thomas Frank efter kampen ifølge BBC.

Thomas Frank i spidsen for Brentford
Foto: Lee Smith/Reuters/Ritzau Scanpix

Citys mål faldt kom efter 70 minutter, hvor Haaland udnyttede føromtalte koks hos Kristoffer Ajer. En kostbar fejl.

– Vi kan ikke give Erling Haaland en chance som den. Vi holdt ham i snor ud over det.

Brentfords seneste sejr kom for tre kampe siden, hvor Wolverhampton blev besejret med 0-2. Ellers har det længe knebet med sejrene for Franks mandskab, men danskeren synes, at hans hold er tilbage igen.

– Wolves-kampen var meget god defensivt på mange måder. Vi havde brug for topniveau igen defensivt, og så trådte vi frem. Vi er tilbage på sporet, vil jeg sige, slutter danskeren.

Næste kamp for Brentford er på mandag, hvor West Ham venter på udebane.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P