
Sheffield Uniteds manager får stor bøde af FA
Chris Wilder er blevet idømt en stor bøde af det engelske fodboldforbund, efter hans kommentarer om dommeren i kølvandet på nederlaget til Crystal Palace tilbage i januar.

Chris Wilder skal have fat i portemonnæen.
Sheffield Uniteds manager er tirsdag idømt en bøde af det engelske fodboldforbund for sine kommentarer efter 3-2 nederlag til Crystal Palace i den 30. januar.
Wilder udtalte sig i særdeles kritiske vendinger omkring dommer Tony Harrington, og kaldte blandt andet dommerens indsats for ‘latterlig’.
Og det har nu kastet en stor bøde af sig.
Helt nøjagtigt skal den 56-årige englænder betale omkring 100.000 kroner i bøde for sine mishagsytringer mod Harrington og hans team.

Det engelske fodboldforbund skriver, at Wilders kommentarer var af upassende karakter overfor dommer og dommerstanden generelt.
Sheffield-manageren har accepteret bøden.

Chris Wilder og Sheffield United blev i weekenden ydmyget på eget græs, da de tabte 0-5 hjemme til Brighton i Premier League.
Næste kamp for The Blades, som aktuelt indtager sidstepladsen i Premier League, er på søndag klokken 13:30 på udebane mod Wolverhampton.