Serie A-angriber på skadestuen efter biluheld
Den tidligere AC Milan-angriber og nuværende Empoli-spiller M’baye Niang var tirsdag morgen klokken seks involveret i et biluheld i byen. Det skriver italienske La Gazzetta dello Sport tirsdag.
Klokken seks tirsdag morgen kørte M’baye Niang ind i to parkerede biler.
I centrum af Empoli i Italien var den fransk-senegalesiske angriber på vej hjem fra et religiøst arrangement, da ulykken skete.
Angriberen kolliderede med to biler i sin Mercedes SUV. Der var ingen personer i bilerne, hvorfor der kun skete materiel skade. Alligevel blev Niang efterfølgende kørt på skadestuen.
Det skriver den italienske avis La Gazzetta dello Sport, og avisen skriver, at Niang blev undersøgt på skadestuen, og der var ingen mén eller skader.
Den 29-årige angriber trænede derfor med tirsdag aften hos Empoli, som aktuelt ligger nummer 16 i den italienske Serie A.
Niang trænede med i klubben tirsdag aften, og i Empoli er man bekendt med Niangs sammenstød tidligere på dagen.
– Niang fortalte os hurtigt om ulykken som skete denne morgen. Vi er bekendt med, at knægten ofte tager ud ved daggry for at deltage i bedegrupper i forbindelse med hans religion, udtaler Empolis sportsdirektør, Pietro Accardi, ifølge avisen.
Niang skiftede til Empoli i dette transfervindue, hvor han er kommet godt fra land med to mål i to kampe. Niang har tidligere spillet i blandt andet AC Milan, Watford og Genoa.