Premier League

Palace-profil hylder Hodgson: Jeg kan ikke takke ham nok

Mandag blev det annonceret, at den aldrende Roy Hodgson ikke længere skal stå i spidsen for Crystal Palace. Efter Londonklubben tog et point med hjem fra Goodison Park, var det derfor en synligt rørt Jordan Ayew, der snakkede om Hodgson.

Jordan Ayew fejrer sin scoring for Crystal Palace mod Everton, da Roy Hodgson netop her meldt sin afgang.
Foto: Carl Recine/Reuters/Ritzau Scanpix

Det var Jordan Ayew, der blev Crystal Palace enlige målscorer, da de mandag aften spillede 1-1 mod Everton.

Kampen stod for mange Palace-fans i vemodighedens tegn, eftersom den aldrende Roy Hodgson forud for kampen havde annonceret, at han fratræder sin stilling som klubbens træner.

Officielt: Roy Hodgson færdig i Crystal Palace

Netop Hodgson satte den ghanesiske målscorer fokus på efter kampen, hvor det blev til rørende ord fra Ayew, der tydeligvis var påvirket af situationen.

– Jeg får gåsehud, når jeg snakker om Roy, fordi han har været så god overfor mig. Han har været en fremragende træner og en fantastisk mand. Han har hjulpet mig både som spiller og menneske. Jeg kan ikke takke ham nok, lød det fra Ayew til Crystal Palace egen hjemmeside.

Ifølge Ayew var han i kontakt med Hodgson inden kampen, hvor han forsikrede den afgående træner, at holdet ville sende ham afsted med en ordentlig præstation.

– Jeg skrev til ham inden kampen, at vi ville skaffe et resultat for at hylde ham. Det gjorde vi som fodboldklub, som hold, fortsatte den emotionelle Ayew overfor klubbens egen hjemmeside.

Hodgson var den ældste træner i Premier League med sine 76 år.

Der har da også været meldinger om et svingende helbred, der har været medvirkende årsag til beslutningen. Det kan du læse mere om her.

Crystal Palace opdaterer på syg Hodgson: Han er stabil

Palace annoncerede inden mandagens remis på Goodison, at klubben allerede har fundet Hodgsons erstatning i form af østrigske Oliver Glasner.

Officielt: Europa League-vinder tager over i Palace

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P