Premier League

Medie: Chelsea lurer på Arsenal-og United-emne

I Bologna kører de med klatten, og det har fået Premier League-giganterne til at følge godt og grundigt med, når Victor ‘VK’ Kristiansen smækker indlæg ind i skoen på Joshua Zirkzee – i hvert fald har flere klubber angiveligt set sig lune på hollænderen.

Joshua Zirkzee har angiveligt tiltrukket sig opmærksomhed fra nogle af Premier Leagues allerstørste klubber.
Foto: Daniele Mascolo/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Bologna har gang i en fornem Serie A-sæson.

En af de helt store profiler har været Joshua Zirkzee, som også er holdets topscorer.

Hollænderen er nemlig så godt kørende, at store Premier League-klubber, som Manchester United, Arsenal og Chelsea angiveligt alle sammen skulle have et godt øje til ham.

Det er ifølge det italienske medie Corriere Dello Sport, som også rapporterer, at Chelsea er de nyeste bejlere til Bologna-topscoreren.

De kunne passende se til, da Zirkzee senest afgjorde kampen imod Lazio, da Gustav Isaksen også kom på tavlen.

Victor Kristiansen sendte et indlæg direkte ind i skoen på hollænderen, som bankede bolden i kassen til 1-2.

Du kan læse meget mere om opgøret her:

Isaksen på tavlen: ‘VK’ trak det længste strå i danskerduel

Hollænderen har været en integral del af Bolognas sensationelle Serie A-form, hvor klubben i skrivende stund befinder sig på femtepladsen.

Bologna ligger a point med Atalanta, der ligger på fjerdepladsen, som dog også har en kamp i hånden.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P