Sunderland fyrer – måske – manager: afløser på plads
Sunderland bekræfter mandag aften, at Michael Beale er færdig i klubben.
For tredje gang på tre år får Mike Dodds midlertidigt overrakt tøjlerne i Sunderland.
Den 37-årige englænder er blevet udpeget som midlertidig cheftræner, efter Sunderland mandag har sagt farvel til Michael Beale.
Beale overtog rollen som manager i Sunderland fra Tony Mowbray i december, hvor Mike Dodds midlertidigt stod i spidsen for The Black Cats i to kampe.
Efter 12 kampe på sidelinjen er Michael Beale dog færdig, og det sker på en lidt speciel måde. Sunderland annoncerer nemlig kun ansættelsen af Mike Dodds som midlertidig cheftræner og bekræfter kort, at Michael Beale forlader klubben med øjeblikkelig virkning.
Klubbens sportsdirektør, Kristjaan Speakman, bidrager ikke med at kaste markant mere lys over situationen om, hvorvidt klubben har fyret Beale, eller Beale selv er gået.
– Vi er skuffede over, at Michael forlader Sunderland AFC. Vores ønske er at forbedre os, og desværre har det ikke været tydeligt, og vi tager fuldt ansvar og føler, at en bestemt handling er i klubbens interesse, lyder det fra Speakman.
Ingen Will Still: Sunderland har fundet en anden cheftrænerMichael Beales 12 kampe i spidsen for Sunderland har budt på fire sejre, to uafgjorte og seks nederlag og samlet se 14 point.
Senest er det blevet til to nederlag til henholdsvis Huddersfield og Birmingham.
Sunderland ligger i skrivende stund tier i Championship.
Mike Dodds fik både i februar 2022 og i december 2023 to kampe som midlertidig cheftræner for Sunderland, og de samlet set fire kampe er det blevet til én sejr og tre nederlag.