
Skade fra FCK-kamp holder City-stjerne ude
Når Manchester City skal i ilden imod Brentford tirsdag, så bliver det formentlig uden Jack Grealish, som pådrog sig en skade i Champions League-opgøret imod F.C. København

Jack Grealish udgik fra Champions League-braget imod F.C. København.
Derfor må Pep Guardiola se bort fra både Jack Grealish og Josko Gvardiol til tirsdagens Premier League-kamp imod Brentford.
Sidstnævnte var heller ikke med i truppen, der drog til København tirsdag.
– De [Grealish og Gvardiol] er ikke parate til kampen i morgen imod Brentford. Alle andre er okay, siger Guardiola ifølge Manchester Citys hjemmeside.
Både den 28-årige kantspiller og den 22-årige kroat har været blandt Guardiolas foretrukne i denne sæson.
Jack Grealish står noteret for 14 Premier League-kampe, imens Josko Gvardiol har spillet 18 kampe i den bedste engelske række.

Kampen mellem Manchester City og Brentford fløjtes i gang tirsdag klokken 20:30 dansk tid og kan ses på TV3 Max og Viaplay.
Husk, at du altid kan få det store overblik over de fodboldkampe, som vises i dansk tv, på campo.dk’s TV guide.