
Officielt: Europa League-vinder tager over i Palace
Crystal Palace har offentliggjort, at Oliver Glasner overtager roret i klubben efter Roy Hodgson fratrådte mandag eftermiddag.

Arvtageren til Roy Hodgson er fundet.
Mandag aften har Crystal Palace offentliggjort ansættelsen af Oliver Glasner.
Den 49-årige østriger stod senest i spidsen for Eintracht Frankfurt, hvor han vandt Europa League – nu skal han vende skuden i Crystal Palace.

Offentliggørelsen sker få timer efter, at Crystal Palace offentliggjorde Roy Hodgsons fratrædelse.
– Vi er glade for at kunne byde Oliver velkommen i klubben. Han har et imponerende CV, og vi tror på, at han er den rigtige manager til at tage klubben fremad, lyder det fra Crystal Palace-ejer Steve Parish.
– Jeg er meget glad for at komme til Crystal Palace. Jeg ser frem til at arbejde med en talentfuld trup, møde klubbens fans og til at opleve Selhurst Park-atmosfæren, fortæller Oliver Glasner til klubbens hjemmeside.
Østrigeren har skrevet under på en aftale frem til 2026.