Medie: Bayern München vil have Zidane
Bayern München er i krise. Det forlyder nu, at storklubben fra det sydlige Tyskland har kontaktet Zinedine Zidane.
Zinedine Zidane har ikke gjort sig i trænergerningen siden sommeren 2021.
Inden da havde han som bekendt succes i Real Madrid, og nu ulmer der måske et comeback for den legendariske franskmand.
I hvert fald kradser krisen i Bayern München, og det skulle have fået den sydtyske storklub til at kontakte Zinedine Zidane.
Det skriver mediet Corriere dello Sport.
Det oplyses dog ikke, hvorvidt franskmanden kunne fristes ud af sin nuværende tilværelse af Bayern München.
Sydtyskerne, med Thomas Tuchel i spidsen, tabte senest søndag med 3-2 ude mod Bochum.
Dermed er man oppe på tre nederlag i streg, og Bayern halter nu otte point efter Bayer Leverkusen i Bundesligaen.
Holder internt møde: Bayern München aflyser pressemøde