Ivoriansk succestræner får landstrænerjob permanent Foto: Siphiwe Sibeko/Reuters/Ritzau Scanpix
AFCON 2024

Ivoriansk succestræner får landstrænerjob permanent

Elfenbenskystens eventyr under årets AFCON på hjemmebane gør nu, at nationens succestræner får jobbet permanent.

Emerse Faé bliver permanent landstræner for Elfenbenskysten.
Foto: Siphiwe Sibeko/Reuters/Ritzau Scanpix

Det kunne næsten ikke være anderledes.

Emerse Faé overtog undervejs i AFCON-turneringen midlertidigt jobbet som landstræner for Elfenbenskysten, men nu har han fået jobbet permanent.

Det bekræfter præsidenten for det ivorianske fodboldforbund ifølge L'Équipe mandag.

- Emerse [Faé] var indtil nu midlertidig træner, og han er netop i dag blevet bekræftet som cheftræner, siger fodboldforbundets præsident, Yacine Idriss Diallo.

40-årige Emerse Faé overtog rollen som cheftræner fra Jean-Louis Gasset tre kampe inde i AFCON-turneringen på hjemmebane, efter franskmanden havde ført holdet til én sejr og to nederlag i turneringen.

Nærmest mirakuløst viste tre point og en målscorer på minus tre sig dog at være nok til videre avancement for Elfenbenskysten, der grundlagde det efterfølgende eventyr med en straffesparkskonkurrence-sejr over Senegal i ottendedelsfinalen.

Tidligere FCN-profil sender guldet til Elfenbenskysten

Efterfølgende slog værtsnationen nabolandet Mali efter forlænget spilletid, inden DR Congo blev besejret med 1-0 i semfinalen.

I finalen spillede den tidligere FCN'er Simon Adingra med to assists en hovedrolle i 2-1-sejren over Nigeria.

Emerse Faé spillede som aktiv for klubber som Nantes, Reading, og OGC Nice. I 2012 forsatte han karrieren som ungdomstræner i netop Nice, hvor han havde forskellige roller, inden han i 2021 blev cheftræner for Clermont Foots B-hold.

I maj 2022 blev udpeget som både U23-cheftræner og assistenttræner på Elfenbenskystens a-landshold.

Mest læste

Notifications

Notifikationer