Premier League

Guardiola hylder City-stjerne: Den bedste i verden

Pep Guardiola er ikke selv i tvivl om, at han råder over verdens bedste midtbanespiller i form af landsmanden Rodri.

Pep Guardiola mener, at Rodri er den bedste midtbanespiller i verden lige nu.
Foto: Carl Recine/Reuters/Ritzau Scanpix

Manchester City råder over en perlerække af stjerner, der alle fra tid til anden alle spiller op til et niveau, der sikrer dem spalteplads i medierne.

Ofte er det navne som Erling Haaland, Phil Foden eller Kevin De Bruyne, der løber med det meste af opmærksomheden, men de er langt fra de eneste, der hører til blandt verdenstoppen på deres respektive positioner.

Lidt længere tilbage på banen løber der nemlig en 27-årig spanier rundt med ‘Rodri’ bag på trøjen.

Den spanske City-stjerne, med det fulde navn Rodrigo Hernández Cascante, gør det ifølge Manchester City-manager Pep Guardiola faktisk så godt, at han er den bedste på sin position i hele verden.

– Rodri er den bedste midtbanespiller i verden lige nu.

– Han er utrolig, han kan i sandhed det hele.

– Hvilken signing af Manchester City. Husk på, at det vi har opnået, ville have været svært at gøre uden ham, siger City-manageren ifølge journalisten Fabrizio Romano.

Rodri kom til Manchester City fra Atletico Madrid i 2019 og har siden noteret sig for 238 kampe for den engelske storklub.

Manchester Citys lange sejrstime blev brudt i weekenden, hvor det “kun” blev til uafgjort hjemme mod Chelsea.

Med pointabet indtager forrige sæsons ‘the treble’-vinder nu tredjepladsen i Premier League, hvorfra man har to point op til Arsenal og fire point op til Liverpool. Manchester City har dog en kamp i hånden på begge konkurrenter.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P