Premier League

Engelske eksperter i svime: Højlund ligner en ny Haaland

Rasmus Højlund fortsatte sin imponerende målform, da danskeren sikrede Manchester United sejren over Luton og sig selv en plads i historiebøgerne. Og eksperterne er vilde med danskeren.

Foto: Peter Cziborra/Reuters/Ritzau Scanpix

Han har scoret i seks kampe i streg for Manchester United.

Dermed er Højlund den yngste spiller i Premier League til at opnå den bedrift.

Den danske angriber har været et af symbolerne på den optimisme, der omgærder den engelske storklub, som har vundet de seneste fire kampe.

Højlund er noteret for syv kasser i seks kampe, og efter sine to afgørende scoringer for Manchester United søndag mod Luton, høster danskeren store roser.

I tv-studiet på Sky Sports efter søndagens kamp, argumenterer den tidligere Liverpool-stjerne Jamie Redknapp for, at Højlund egenhændigt har vendt stemningen i Manchester United.

Rasmus Højlund skriver historie i Premier League med sin scoring mod Luton.
Rasmus Højlund sparker sin sin første scoring ind mod Luton. Foto: Peter Cziborra/Reuters/Ritzau Scanpix

– Forskellen, Højlund har gjort ved at sætte de tre forreste op hos Manchester United. Der er en feel-good-stemning omkring United lige nu, og den er skabt af spillerne på banen – og det er, hvad Højlund har gjort: Han har vendt det (stemningen, red.) egenhændigt.

Også Manchester United-legenden Gary Neville er ude med pæne ord til den 21-årige angriber. I fodboldpodcasten The Gary Neville Podcast fortæller den tidligere højre back, at han ser ligheder mellem Højlund og Manchester Citys norske superstjerne Erling Haaland.

Historiske Højlund: Jeg har meget selvtillid i øjeblikket

– Højlund lignede en ny Haaland – den power, den styrke og den aggresivitet i hans løb. Jeg har altid holdt meget af den kvalitet ved en centreforward i Manchester United, udtaler Neville i podcasten.

Danskeren fortalte også selv efter kampen søndag, at han var sprængfyldt af selvtillid. Læs mere her.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P