
AK Jacobsen om muligt straffespark: Fair nok
Anders K. Jacobsen mente ikke, at der var straffespark, da det så ud til at Frederik Tingager hægtede ham i feltet.

Anders K. Jacobsen var tæt på at blive helten i Nørreskoven mandag aften.
AC Horsens-lejesvenden så ud til at blive hægtet af Frederik Tingager sent i opgøret – dommerens fløjte forblev tavs.
Det er vel egentlig fair nok, hvis man spørger hovedpersonen selv.
– Ja, den skulle nok have været fløjtet med det samme, hvis det var, men jeg synes den er 50-50 og det er nok fair nok, at den ikke bliver dømt.
– Det var en lidt kedelig kamp, men høj intensitet, og jeg tror, at det var en fin start overordnet set, fortæller Anders K. Jacobsen efter kampen.

Du kan se situationen i videoen øverst i artiklen.
Med det ene point er Vejle fortsat under nedrykningsstregen, hvor der nu er fire point op til Viborg, som ligger på 10. pladsen.