Serie A

Osimhen kan misse Barca-brag: Han er langt fra topform

Victor Osimhen bad ifølge italienske medier, selv om at blive udeladt fra Napolis trup, som lørdag skuffede på hjemmebane. Verdensstjernen er tvivlsom til onsdagens ottendedelsfinale i Champions League.

Victor Osimhen header til en bold
Foto: Franck Fife/AFP/Ritzau Scanpix

Han har ikke trænet i Napoli siden december.

Victor Osimhen fløj i slutningen af 2023 til Nigeria for at forberede sig til AFCON-turneringen med resten af Super Eagles.

Osimhen fik et maveonde undervejs i turneringen, hvor han kun formåede at finde vej til netmaskerne en enkelt gang. Nu er verdensstjernen tilbage i Napoli, men han er langt fra topform.

Derfor bad han ifølge flere italienske medier, blandt andet Sky Sport Italia, om at blive udeladt af lørdagens kamp mod Genoa, og efter kampen såede Napolis træner endda tvivl om den 25-årige angribers deltagelse til onsdagens Champions League-brag mod Barcelona.

– Vi kan kun håbe, at han blive klar, men det er ikke sikkert. Ifølge ham selv og den medicinske stab, så er han langt fra at være i topform. Han har nogle muskelproblemer, udtaler Napolis cheftræner, Walter Mazzarri, ifølge Football-Italia.

Tilfreds Genoa-chef: Frendrup gjorde os alle glade

– Han kommer til at træne i morgen (søndag, red.), og vi håber at have ham klar til Barcelona, slutter Napoli-træneren.

Kampen mod Genoa endte 1-1 efter mål af danske Morten Frendrup. Læs om kampen her.

Den første ottendedelsfinale mellem Napoli og Barcelona spilles onsdag klokken 21.00 i Italien. Der er returopgør i Spanien den 12. marts.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P