Ligue 1

Mbappé så til fra bænken: Her er forklaringen

Kylian Mbappé startede lørdag aften på bænken for PSG, men ifølge en anerkendt journalist har det ikke noget med franskmandens fremtidsplaner at gøre.

Kylian Mbappé ser til fra bænken, når PSG spiller mod Nantes
Foto: Stephane Mahe/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Kylian Mbappé kom endnu engang på måltavlen lørdag aften, da Paris Saint-Germain vandt med 0-2 over Nantes.

Den store overraskelse var dog, at den franske stjerne startede på bænken for PSG, og først blev skiftet ind i det 62. minut.

Mbappé ser til fra bænken efter exit-meldinger

Det fik flere medier til at spekulere i, om den franske Ligue 1-klub forsøgte at straffe Mbappé ovenpå meldingerne om, at PSG-spilleren har meddelt, at han ikke vil fortsætte i klubben til sommer.

Spekulationerne bliver dog nu skudt ned af den anerkendte og normalt velinformerede transferjournalist Fabrizio Romano.

Ifølge italieneren er der nemlig en mere logisk forklaring på bænkpladsen til Mbappé.

Romano melder således, at det var PSG’s cheftræner, Luis Enrique, som havde taget beslutningen, da han ønskede at spare sin stjernespiller efter midtugens Champions League-opgør.

Derudover fortæller Fabrizio Romano, at Mbappé har fortalt PSG, at han er klar til at yde sit bedste frem til juni.

Kylian Mbappé har i denne sæson scoret 32 mål og lavet syv assist i 31 kampe for PSG.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P