Premier League

Ærgerlige Erling var historisk uskarp

Den normalvis uhyggeligt kyniske Erling Haaland havde glemt målstøvlerne derhjemme, da Manchester City spillede 1-1 mod Chelsea. Han har nemlig aldrig før haft så mange chancer uden at score.

Erling Haaland ærgrer sig gevaldigt over sin uskarphed, da Manchester City spillede 1-1 mod Chelsea
Foto: Jason Cairnduff/Reuters/Ritzau Scanpix

Nogen havde glemt at fylde olie på målmaskinen.

Erling Haaland og uskarp er ikke to ord, man plejer at forbinde med hinanden, men i lørdagens storkamp mod Chelsea, brændte Citys norske målmager et hav af chancer.

Faktisk slog Haaland en række personlige rekorder i uskarphed, da han ikke formåede at afgøre opgøret, der endte i en pointdeler ved stillingen 1-1.

Ifølge den engelske statistikbank OptaJoe var Haalands ni skud og 1,71 xG (expected goals, red.) begge dele det højeste, han nogensinde har registreret i Manchester City-trøjen, uden at score.

Efter kampen var det også en tydeligt frustreret Haaland, der fik nok af en kameramand og gav vedkommende en hjælpende hånd med at komme ud af stadion. (Se video herunder, red.)

Den 23-årige nordmand har ellers scoret 73 mål og bidraget med 15 assists i sine 79 kampe for Pep Guardiolas mandskab.

Heldigvis for Haaland har han mulighed for genfinde skarpheden allerede tirsdag den 20. februar, når Brentford slår turen forbi Etihad.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P