‘A hell of a ride’: Brøndby-helten var forberedt på Cho

Patrick Pentz stod en fremragende kamp for Brøndby, da FC Midtjylland blev besejret trods mere end en time i undertal. Og det var en vild kamp, lød det efterfølgende fra målmanden.

Brøndbys Patrick Pentz efter superligakampen mellem Brøndby IF og FC Midtjylland på Brøndby Stadion søndag den 18. februar 2024.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Han reddede et straffespark i sin debut mod Vejle, og i søndagens topbrag mod FC Midtjylland gjorde han det igen.

Patrick Pentz har efterhånden vist sit værd på fodboldens største chance, og søndag var han en afgørende faktor for Brøndby.

Østrigeren holdte målet rent, og da Ohi Omoijuanfo scorede kort før pausefløjtet, vandt Brøndby topopgøret mod FCM med 1-0.

Og det var en vild oplevelse, lød det efterfølgende fra den 27-årige målmand.

– Jeg synes, det var a hell of a ride i dag. Det var hårdt, vi får rødt kort efter 17 minutter, men vi håndterede det godt og scorede lige før pausen. Det var meget vigtigt, udtaler Pentz til Viaplay efter kampen.

Brøndbys Patrick Pentz efter superligakampen mellem Brøndby IF og FC Midtjylland på Brøndby Stadion søndag den 18. februar 2024.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Pentz havde flere gode aktioner, men kampens store øjeblik kom efter 18 minutter, da han reddede Cho Gue-Sungs ellers velplacerede straffespark.

Og Pentz havde luret FCM-angriberen.

– Angriberen måtte vente længe, så det var en lille psykologisk fordel for mig, så jeg udnyttede det bare. Jeg vidste, at hans seneste straffespark var i venstre hjørne, så jeg tænkte, måske gør han det igen.

Nyt tophold: Brøndby slår FCM trods undertal

Med sejren spiller Brøndby sig på førstepladsen i 3F Superligaen. Næste kamp er søndag aften på udebane mod OB.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P