Pavestolte Pochettino: Vi kunne have vundet
Selvom det ikke blev til fuldt udbytte for Pochettinos Chelsea, da de gæstede Etihad, var Chelsea-træneren stadig meget stolt af sit hold.
Chelsea tog point mod Manchester City.
Og selvom det længe så ud til, at Chelsea endda skulle løbe med alle tre point, var Londonklubbens træner alligevel meget stolt af sit hold, der fik et 1-1 resultat med hjem.
Chelsea tager point i City-chancehavEfter kampen snakkede Mauricio Pochettino med BBC, hvor argentineren uddybede sine tanker om opgøret.
– Jeg er rigtig tilfreds. Jeg har allerede sagt til mine spillere, at jeg er virkelig stolt. I de seneste tre kampe er vi begyndt at skabe en god gejst. I dag var en god mulighed for at vise, at vi er på vej i den rigtige retning, sagde Pochettino til BBC.
Især den første halvleg af kampen tilfredsstillede Chelsea-træneren, der samtidig understreger, at han har enorm respekt for Manchester City.
– Første halvleg var rigtig, rigtig god. Vi tillod dem kun en enkelt chance – mod Manchester City, der, ifølge mig, er det bedste hold i verden, forklarede den 51-årige træner til BBC.
Faktisk mener Pochettino godt, at hans mandskab kunne have vundet kampen, hvis bare de havde været en anelse skarpere.
– I anden halvleg tvang de os til at stå dybt, men vi skabte stadig chancer til at score endnu et mål, og så havde tingene været helt anderledes, afsluttede Pochettino overfor BBC.
Men kampen mod City er ikke Chelseas eneste storkamp i denne periode.
Næste gang The Blues skal i aktion er nemlig den 25. februar, når de skal en tur til Wembley og spille Carabao Cup-finale mod Liverpool.