Premier League

Klopp-anbefaling: Peger på spansk succes-træner

Der er et ledigt sæde på Liverpools trænerbænk til næste sæson, da Jürgen Klopp fratræder sin stilling – nu peger tyskeren på sin afløser.

Jürgen Klopp ville anbefale Xabi Alonso, som arvtager til Liverpool-jobbet.
Foto: Thilo Schmuelgen/Reuters/Ritzau Scanpix

Jürgen Klopp er på afskeds-tour i Premier League.

Den tyske Liverpool-manager stopper ved udgangen af denne sæson, og dermed er Liverpool på jagt efter Klopp’s afløser.

Alt imens buldrer Xabi Alonso derudaf i Tyskland, hvor hans Bayer Leverkusen-hold dominerer Bundesligaen og endnu ikke har tabt en kamp.

– Xabi gør det fantastisk. Hvis der ikke var nogen rygter, og det kun var min egen mening, og hvis du så havde spurgt mig for to måneder siden, så ville jeg pege på Xabi Alonso.

– Dinosaurerne, om man vil, Ancelotti, Mourinho, Guardiola og måske mig – vi kommer ikke til at fortsætte de næste 20 år. Okay, måske Mourinho gør.

– Men den næste generation er her allerede, og jeg vil mene, at Xabi er en af de bedste i den afdeling, fortæller Jürgen Klopp ifølge The Guardian.

Officielt: Klopp stopper i Liverpool

Ganske passende, så ser det også ud til at blive tæt løb i spidsen af Premier League for Liverpool og Klopp i afskedssæsonen.

Liverpool indtager førstepladsen før lørdagens Premier League-opgør, hvor Manchester City dog har én ekstra kamp i hånden.

Klopp og co. møder Thomas Frank og Brentford, som fløjtes i gang klokken 13:30 dansk tid.

Kampen kan ses på TV3+ og Viaplay.

Husk, at du altid kan få det store overblik over dagens kampe, som vises i dansk tv på campo.dk’s TV Guide.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P