Tilfreds Genoa-chef: Frendrup gjorde os alle glade

Morten Frendrup scorede lørdag sit første mål i Serie A, da Genoa var lige ved at tage alle tre point ude mod Napoli. Kampen endte 1-1, men danskeren høstede masser af roser efter kampen.

Morten Frendrup i kamp for Genoa
Foto: Jennifer Lorenzini/Reuters/Ritzau Scanpix

Han er en fast bestanddel på Genoas midtbane.

Morten Frendrup er en af cheftræner Alberto Gilardinos foretrukne, og lørdag kom danskeren på måltavlen, da han sparkede Genoa i front mod Napoli.

Napoli udlignede i overtiden og fratog Frendrup helterollen, men der var alligevel store roser til danskeren fra træner Gilardino efter kampen.

– Han er en boks-til-boks-spiller. Ud over at løbe og vinde bolde formåede han i dag også at score. Jeg er glad for ham, ligesom jeg er for alle drengene, udtaler manager Gilardino ifølge italienske TuttoMercatoWeb.

Frendrup har assisteret flere gange og også scoret for Genoa i Serie B, men danskeren har ventet på sin første scoring i Serie A.

Den kom lørdag mod Napoli.

– I dag fandt han målet, og vi har arbejdet på at forbedre hans førsteberøring og skud udefra. I dag gjorde han os alle glade, slutter Gilardino.

Frendrup-kasse millimeter fra at sikre sejren mod Napoli

Frendrup sparkede første gang til en løs bold på kanten af Napolis felt og krøllede flot bolden i nettet. Genoa spiller næste gang på lørdag hjemme mod Udinese.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P