Krogh står overfor Poulsen: Kan ikke sammenlignes
To tidligere assistenttrænere står fredag aften overfor hinanden som cheftrænere, når Søren Krogh og OB gæster Jakob Poulsens Viborg. Begge har gang i karrierens første cheftrænerjob, men Krogh ser nu ikke det store slægtskab med Poulsen det til trods.
Sidst OB og Viborg mødtes hed cheftrænerne henholdsvis Andreas Alm og Jacob Friis.
Meget vand er løbet gennem åen siden, og begge førnævnte trænere er stoppet i de respektive klubber.
Afløserne i begge klubber er fundet ved at forfremme assistenten, og derfor er det Søren Krogh og Jakob Poulsen, der fredag aften sidder på de to cheftrænertaburetter.
Det er begge cheftræners første gang i spidsen for et hold, men OB’s cheftræner, Søren Krogh, som overtog efter Alms fyring, ser nu ikke det store slægtskab med sin Viborg-kollega.
– Det er svært at sammenligne, synes jeg. Hvor Viborg måske er en klub, der har været rimelig tydelig på, hvad de vil rent spillestilmæssigt gennem en længere periode, så forsøger vi lige nu at samle noget, som skal klare skærene for os her og nu, udtaler Krogh til campo.dk.
Kroghs ansættelse i OB efter en fyring, så blev Jakob Poulsen forfremmet til cheftræner, efter at Jacob Friis blev solgt til tyske Augsburg i november.
Søren Krogh bemærker da også Jakob Poulsens aftegninger i Viborg.
– Han er ved at sætte sit aftryk, synes jeg. Det er et hold, der spiller med flere pasninger end førhen og bruger lidt flere spillere i den tidlige opbygningsfase. Det ser ud til, at de er blevet lidt mere omhyggelige med bolden og deres boldomgang.
Fredag aften går det løs i Viborg, og selvom det er er første betydningsfulde kamp i flere måneder, så ved Krogh, at der venter hans OB-hold en svær opgave.
– Det er et svært mandskab at spille i mod og har været det i flere år. Så det bliver en stor opgave for os – ligesom det er for alle andre hold, når de møder Viborg.
Kampen mellem Viborg og OB fløjtes op klokken 19 og kan ses på TV3Sport og Viaplay.