Serie A

Inter kværner videre mod guldet

Inter gjorde fredag aften kål på undertippede Salernitana, da de to italienske mandskaber krydsede klinger på San Siro i Milano.

Inter nærmer sig det italienske mesterskab efter en sejr over Salernitana i Serie A fredag aften,
Foto: Gabriel Bouys/AFP/Ritzau Scanpix

Inter er på guldkurs.

Det blev der ikke ændret på fredag aften, da den italienske storklub tog imod Salernitana i Serie A.

Et par effektive minutter i første halvleg og to scoringer yderligere resulterede i cifrene 4-0 for hjemmeholdet.

Med sejren har Inter nu et forspring på hele 10 point ned til Juventus på andenpladsen.

Inters sejr blev grundlagt efter to ganske effektive minutter, hvor først Marcus Thuram og siden Lautaro Martinez noterede sig for et mål hver især i henholdsvis det 17. og 19. minut.

I det 40. minut cementerede Denzel Dumfries sejren, inden Marko Arnautovic i den ordinære spilletids sidste minut lukkede og slukkede til 4-0.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P