Ungdomslandshold

Forundret Gaël Clichy: De kan allesammen med begge ben

Den tidligere Manchester City- og Arsenal-back Gaël Glichy er nu assistenttræner for det franske U21-landshold, som i november tabte 3-0 til Sydkorea, hvor franskmanden opdagede en vild tendens.

Gael Glichy om Sydkoreanske spilleres evne til at bruge begge ben.
Foto: Andrew Boyers/Reuters/Ritzau Scanpix

Frankrigs U21-landshold fik en lærestreg, da de mødte Sydkorea i november.

Det sydkoreanske U21-landshold har nemlig en helt speciel egenskab, som den franske U21-assistenttræner, Gaël Clichy er helt betaget af.

Faktisk i en sådan grad, at den tidligere Manchester City- og Arsenal-back har tænkt sig at rejse til Sydkorea, for at studere, hvordan de gør det.

Det sydkoreanske U21-landshold har nemlig utroligt mange spillere, som er begge-benet.

– Jeg kunne se fire eller fem spillere bruge begge ben lige godt, ligesom Santi Cazorla. Jeg var sådan helt ‘det er ikke normalt’.

– Vi har måske en to-fodet spiller på U21-landsholdet – Rayan Cherki, som spiller i Lyon. Det er kun den anden spiller, som jeg selv har mødt, der kan spille sådan.

– Der er Cherki, Cazorla og måske Ousmane Dembelé, og så lige pludselig spiller vi mod det her hold, hvor de har fire-fem stykker, som kan det her?, fortæller Gaël Clichy ifølge The Athletic.

Sydkorea har i forvejen en utroligt begge-benet spiller i Heung Min-Son, som er kendt for at kunne med begge fødder.

Det er heller ikke tilfældigt, at Tottenham-stjernen har fået den gave.

– I Heung-Min’s tilfælde vidste jeg godt, at han var højrebenet, men jeg sørgede for, at han altid tog sine sokker, støvler, sko, bukser, ur eller noget som helst i den dur, på sin venstre side først, så han aldrig glemmer det, fortalte Heung Min Son’s far og tidligere træner, Son Woong-jung, til The Athletic i 2022.

Den sydkoreanske verdensstjerne er også den spiller i Premier League-historien, som har scoret flest mål med sit svage ben.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P