Europæisk Fodbold

UEFA: United sætter ny rekord – slår Real-rekord fra 2020

Der er gode rekorder, og så er der de rekorder, man som klub helst er fri for.

Manchester United har den dyreste trup nogensinde.
Foto: Jason Cairnduff/Reuters/Ritzau Scanpix

1,422 milliarder euro – eller 10,6 milliarder danske kroner.

Så meget havde Manchester United ifølge en ny rapport fra UEFA betalt for den trup, som de havde i seneste regnskabsår – 2023.

Selvom hverken købet af Rasmus Højlund, Mason Mount eller Andre Onana indgår i transferudgifterne for regnskabsåret 2023, så slår Manchester United alligevel rekorden, som Real Madrid indtil nu har siddet på.

Selv uden den dyre trio, der i sommer kostede Manchester United samlet set 1,52 milliarder kroner, slår den engelske storklub Real Madrids rekord fra 2020, som lød på 1,32 milliarder euro – 9,84 milliarder kroner.

På listen over dyreste trupper kommer Manchester City ind på en andenplads, mens Chelsea og Real Madrid udgør de to øvrige pladser i top-fire. De fire hold er de eneste fire, hvis trupper har kostet over én milliard euro.

Dyreste trupper i 2023 ifølge UEFA:

(I millioner euro)

  1. Manchester United – 1.422
  2. Manchester City – 1.286
  3. Chelsea – 1.084*
  4. Real Madrid – 1.031
  5. PSG – 938
  6. Liverpool – 905
  7. Arsenal – 890
  8. Juventus – 769
  9. Tottenham – 666
  10. Inter – 589
  11. FC Barcelona – 576
  12. Newcastle – 543
  13. Bayern München – 534
  14. RB Leipzig – 506
  15. Aston Villa – 500
  16. Napoli – 445
  17. West Ham – 443
  18. Atletico Madrid – 431
  19. Dortmund – 390
  20. AC Milan – 336

*Chelseas data relaterer sig til regnskabsåret 2022.

Reelt set vil Chelsea formentlig overhale begge Manchester-klubber. For klubberne i top-20 er Chelsea nemlig den eneste, hvor tallene dækker over regnskabsåret 2022 i stedet for 2023.

Dermed indgår den lille milliard – 995 millioner euro ifølge BBC, som Chelsea har brugt siden sommeren 2022 ikke i statistikken.

Dermed indgår hverken Enzo Fernández, Wesley Fofana, Mykhaylo Mudryk, Marc Cucurella, Raheem Sterling, Benoît Badiashile, Kalidou Koulibaly, Moises Caicedo, Roméo Lavia, Christopher Nkunku Cole Palmer eller lang række andre spillere ikke i Chelsea regnskab.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P