Tuchel efter skuffelse: Lazio vandt ikke – vi tabte
Bayern München skulle onsdag aften forsøge at rejse sig fra deres 3-0 nederlag mod Leverkusen i weekenden. Det lykkedes dog langt fra, da de tabte 1-0 til ude mod Lazio. En presset Tuchel sætter ord på kampen.
Endnu en skuffelse for Bayern München.
Den tyske storklub tabte onsdag aften 1-0 til Lazio i Champions League, efter Dayot Upamecano fik rødt kort.
Thomas Tuchel var da heller ikke meget for et rose Lazio efter kampen, men mente derimod, at skylden for nederlaget skal findes hos Bayern selv.
– Jeg ved ikke om Lazio vandt kampen. Jeg synes, vi tabte den. Jeg ved ikke, hvorfor vi tabte tråden efter pausen – jeg har ingen ide.
Efter 67 minutter blev Dayot Upamecano sendt tidligt i bad efter en stempling på danske Gustav Isaksen og gav samtidig Lazio et straffespark. Det var dog ikke et straffespark, Tuchel i første omgang forstod.
– Jeg troede bare, det var en blokering. Selvfølgelig er det for vildt. Men selvfølgelig var det ikke det han villle, for mig så det helt ubevidst ud.
– Problemet opstår dog før. Vi taber bolden og får et kontraangreb mod os. Vi er fem mod to eller tre af dem, men det er simpelthen svært for os at vinde duellerne og bliver nødt til at begå frispark. Derefter taber vi kampen.
Bayern München spiller søndag på udebane mod Bochum i Bundesligaen, mens returkampen mod Lazio er den 5. marts.