Pioli og Milan før Europa League-opgør: Simon Kjær spiller
Den danske landsholdsanfører Simon Kjær har været meldt tvivlsom til Milans Europa League-opgør mod Rennes torsdag aften. Men nu er han klar til at spille.
Den danske landsholdskaptajn Simon Kjær meldes klar til AC Milans opgør i Europa League mod franske Rennes.
Det er klubbens cheftræner Stefano Pioli, der netop har givet sidste nyt om sin rutinerede forsvarsspiller.
Kjær måtte udgå af Milans kamp mod Napoli søndag aften i den hjemlige Serie A, hvor Milan vandt med 1-0.
Den italienske træner var ifølge Sky Italia positiv overfor danskerens rolle torsdag på Stadio Giuseppe Meazza.
– Simon har det fint, og han er kommet sig godt. Jeg tror, han kan være en del af kampen, sagde Pioli ifølge mediet.
Også Pazzi di Fanta skriver i sin overskift, at “Simon Kjær spiller”.
34-årige Simon Kjær har lige nu spillet 15 Serie A-kampe for Milan i denne sæson.