
LaLiga-klub har ny cheftræner på plads
Rayo Vallecano har dagen efter fyringen af Francisco Rodríguez nu præsenteret Íñigo Pérez som ny cheftræner.

Íñigo Pérez bliver manden, der skal forsøge at få vendt skuden i Rayo Vallecano.
Således oplyser LaLiga-klubben onsdag, at man har ansat den 36-årige spanier.
Meldingen kommer dagen efter fyringen af Francisco Rodríguez, der nåede 27 kampe i spidsen for Rayo Vallecano.
Íñigo Pérez’ fornemmeste opgave bliver formentlig at sikre overlevelse for den lille spanske hovedstadsklub.
Efter en periode med blot et enkelt point i fem kampe er Rayo Vallecano således nu dumpet ned på 14. pladsen i LaLiga, hvorfra man har syv point ned til Cadiz under nedrykningsstregen.
Íñigo Pérez får sin debut som klubbens cheftræner den 18. februar, når Real Madrid kommer på besøg.