Europæisk Fodbold

Kokain-sag: Hollandsk stjerne får seks års fængsel

Den tidligere hollandske landsholdsspiller Quincy Promes er blevet idømt seks års fængsel i en kokain-sag.

Quincy Promes får seks års fængsel for at smugle kokain til Holland.
Foto: Alberto Pizzoli/AFP/Ritzau Scanpix

Det er ikke første gang, at Quincy Promes bliver dømt.

I 2020 blev den tidligere hollandske landsholdsspiller anklaget og senere dømt, for at have stukket sin fætter ned.

Denne gang drejer det sig om noget andet.

Promes er nemlig blevet dømt for at have importeret, eksporteret, transporteret og været i besiddelse af kokain i Holland.

Den 32-årige hollænder står angiveligt over for en straf bestående af seks års fængsel.

Det skriver det engelske medie Metro.

Quincy Promes, som til daglig tørner ud for Spartak Moskva, har spillet 50 kampe for det hollandske landshold, og han har tidligere spillet for klubber som Ajax og Sevilla.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P