Hvornår skal Danmark spille ved EM 2024?
Se programmet for Danmarks tre indledende gruppekampe ved EM 2024.
Hvornår skal Danmark spille ved EM 2024?
Ved lodtrækningen i december 2023 til EM-slutrunden i Tyskland havnede Danmark i Gruppe C sammen med England, Slovakiet og Serbien.
EM 2024: Her er Danmarks puljeHvornår skal Danmark spille ved EM 2024?
De danske kampe ved EM-slutrunden 2024 i Tyskland ser således ud:
Slovenien – Danmark søndag den 16. juni kl. 18.00 i Stuttgart
Danmark – England torsdag den 20. juni kl. 18.00 i Frankfurt
Danmark – Serbien tirsdag den 25. juni kl. 21.00 i München
Slovenien – Danmark
Danmark tager hul på EM-slutrunden med kampen mod Slovenien søndag den 16. juni kl. 18.00 i Stuttgart.
Slovenien var også Danmarks modstander i EM-kvalifikationsturneringen. I juni 2023 spillede de to lande 1-1 i Slovenien med Rasmus Højlund som dansk målscorer, og i november vandt Danmark 2-1 på hjemmebane på mål af Joakim Mæhle og Thomas Delaney. Sejren sikrede Danmark billetten til EM-slutrunden.
Både Danmark og Slovenien hentede 22 point i ti kampe i kvalifikationen. Danmark var bedst indbyrdes af de to hold i kraft af ovennævnte resultater og sluttede derfor øverst i puljen.
Danmark – England
I anden runde af gruppespillet gælder det England. Kampen spilles torsdag den 20. juni kl. 18.00 i Frankfurt.
Englænderne var også Danmarks modstander i semifinalen ved EM 2020 (der på grund af coronaepidemien blev afviklet i 2021). Dengang trak englænderne det længste strå og gik med en 2-1-sejr efter forlænget spilletid videre til finalen. Mikkel Damsgaard bragte Danmark foran 1-0 på et direkte frispark. I finalen måtte The Three Lions se sig besejret af Italien efter straffesparkskonkurrence.
England strøg stilsikkert gennem kvalifikationsturneringen med seks sejre, to uafgjorte og ingen nederlag i en pulje, der også havde deltagelse af blandt andre Italien og Ukraine. Med stjerner som Harry Kane, Jude Bellingham og Bukayo Saka kommer englænderne til slutrunden som en af de største favoritter.
Danmark – Serbien
I den sidste kamp i gruppespillet tørner Danmark sammen med Serbien. Der er kickoff tirsdag den 25. juni kl. 21.00 i München.
Serbien blev nr. to i sin kvalifikationspulje, der også talte blandt andre Ungarn og Montenegro.
Det seneste møde mellem Danmark og Serbien var en venskabskamp i København i marts 2022, hvilket gav en dansk 3-0-sejr. Målene blev sat ind af Joakim Mæhle, Jesper Lindstrøm og Christian Eriksen.
Hvem kan Danmark møde i ottendedelsfinalen ved EM 2024?