Herrelandsholdet

Wieghorst om O’Riley: Ikke bange for konkurrencen

Det er ikke nemt at erobre en plads på det danske landshold, men Morten Wieghorst fortæller i en ny podcast om de forventninger, der er til Matt O’Riley i rødt og hvidt.

Matt O'Riley spiller for Celtic og kæmper for en fast plads på det danske landshold
Craig Brough/Reuters/Ritzau Scanpix

Han er blevet en del af det danske landshold i 2023.

Matt O’Riley, som til daglig spiller for Celtic, har spillet sig ind i landsholdsvarmen hos Kasper Hjulmand og Morten Wieghorst.

Og sidstnævnte har netop udtalt sig om den danske midtbanespiller, der ligesom han selv gjorde i sin aktive karriere, har spillet sig ind i hjerterne hos Celtics fans.

Det er i Celtics egen podcast, Wieghorst blandt andet beskriver Matt O’Riley som en vaske ægte holdspiller.

– Det har været fantastisk at se Matts udvikling. Når man møder ham, så fornemmer man, at han er en spiller, der vil have noget ud af karrieren. Han gør alt, hvad han kan for at forbedre sig. Han er en holdspiller, siger Wieghorst og uddyber, hvordan O’Riley griber den store konkurrence an på det danske landshold.

– Med det danske landshold er konkurrencen stor. Men han er ikke bange for den konkurrence. Han gør alt for at komme ind på holdet, og når han har været med, har han vist sine kvaliteter. Vi følger hans udvikling, og han står overfor nogle meget spændende kampe i foråret, lyder det fra den danske assistenttræner for Kasper Hjulmand.

Kasper Hjulmand udtager sin trup til sommeren EM i Tyskland i maj måned. Inden da skal Matt O’Riley forsøge at spille Celtic til det skotske mesterskab.

Lige nu fører klubben med tre point ned til rivalerne fra Rangers FC.

Matt O’Riley har lige nu spillet en enkelt A-landskamp for Danmark, da holdet tabte 2-0 ude mod Nordirland. Han har fem U21-landskampe i rødt og hvidt.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P