3F Superligaen

Vejle Boldklub gafler gratis svensker

Superligaklubben Vejle har netop offentliggjort, at de henter den gratis forsvarsspiller Gustav Granath.

Gustav Granath skifter gratis til Vejle Boldklub.
Foto: Vejle-boldklub.dk

Vejle har netop sikret sig en gratis forstærkning.

Her kort før forårspremieren, har Vejle sikret sig svensk forstærkning til forsvaret.

De henter 26-årige Gustav Granath.

Den svenske forsvarsspiller har i fem sæsonern optrådt for Degefors IF, som han ialt har spillet 138 kampe for. De fleste af dem i Allsvenskan, skriver Vejle på sin hjemmeside.

Granath har underskrevet en kontrakt gældende for resten af sæsonen, men der er en indbygget option på yderligere to år.

– Gustav Granath har i de seneste tre sæsoner spillet fast for Degerfors i den bedste svenske række og har fra årsskiftet stået uden klub, fordi han søgte en ny udfordring i karrieren. Gustav har haft flere muligheder, men han har undervejs i dialogen med os vist en tydelig interesse for og vilje til at være en del af projektet her i Vejle Boldklub.

– Min vurdering er, at Gustav Granath er en god tilføjelse til konkurrencen i forsvaret, siger Marius Adrian Nicolae der er sportschef i Vejle Boldklub.

Vejle starter Superligaen på mandag hjemme mod AGF klokken 19.00.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P