Bundesligaen

Mainz-direktør ikke i tvivl: Udstråler positiv energi

Efter at have ansat Bo Henriksen som ny manager i Mainz 05, er klubbens sportsdirektør ikke i tvivl om, at de har fundet den rette mand til at redde klubben.

Mainz der tabte i weekendens kamp mod Stuttgart
Thomas Kienzle/AFP/Ritzau Scanpix

Christian Heidel fyrede mandag klubbens manager i Mainz 05.

Jan Siewert måtte forlade sin post, og han overtages nu af danske Bo Henriksen.

Og det er der en særlig grund til.

Den tidligere AC Horsens og FC Midtjylland-træner skal nemlig sikre mere energi… og en overlevelse i Bundesligaen.

– Vi har kigget intensivt på vores nuværende situation og analyseret, hvilken type træner med hvilken fodboldtilgang passer os i denne svære sportslige situation.

– Det førte os til Bo Henriksen. En træner der har gentaget dette i sin karriere og formået at danne hold under vidt forskellige forhold og at spille fodbold, der var lige så pragmatisk, men også modigt og i sidste ende succesfuldt. Derudover er Bo Henriksen en meget følelsesladet, åben og holdningsbevidst karakter, der udstråler en utrolig positiv energi og meget vil passe godt sammen med Mainz 05, udtaler Heidel til klubbens hjemmeside.

Den tyske avis Bild sammenligner i en artikel også Bo Henriksen med den populære tyske manager i Liverpool FC Jürgen Klopp.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P