Guardiola lovpriser Neestrup: En fremragende træner
Pep Guardiola og Jacob Neestrup står tirsdag aften overfor hinanden for første gang, og den spanske manager har stor respekt for sin danske kollega.

Pep Guardiola er ikke i tvivl: Jacob Neestrup er en stor personlighed.
Det fortæller Manchester Citys spanske manager forud for tirsdagens opgør i Champions League mod F.C. København.
Pep Guardiola har selv trænet nogle af de største hold i verden, og når han ser på F.C. København, ser han et taktisk godt indstillet fodboldhold.
- Når jeg ser holdet spille, så er jeg vil med måden, de gør det på. De er velorganiseret, deres indbyrdes bevægelser er perfekte. Ingen spiller for sig selv, udtaler 53-årige Pep Guardiola til Viaplay.
Guardiola var 37 år, da han overtog tøjlerne i Barcelona i 2008. Tirsdag står han overfor sin 35-årige kollega, som han er fuld af lovprisninger for.

- Han er en stor personlighed, som har lavet ting på Allianz Arena, som ikke er nemme at lave, men som de gjorde.

Guardiola hentyder FCK's udekamp i Champions Leagues gruppespil mod Bayern München, som endte 0-0.
- Det har vist mig, at han er en fremragende træner.
Tirsdag aften gælder det så den første ottendedelsfinale i Champions League, hvor Guardiola vil analysere Neestrups taktiske udlæg.

- Vi prøver at læse, hvad de vil gøre så hurtigt, som muligt, og så forsøge at få et godt resultat. Tirsdagens kamp i København bliver ikke den afgørende, men vi skal have et godt udgangspunkt til at gøre arbejdet færdigt i Manchester.
Kampen tirsdag fløjtes op klokken 21. Der er returopgør på Etihad Stadium den 6. marts.
F.C. København
Manchester City
Pep Guardiola
Jacob Neestrup












