Bundesligaen

Første gang i 30 år: Ingen Bayern-målchance

Bayern München spillede en rædselskamp mod det ubesejrede tophold i Bundesligaen, Bayer Leverkusen – og Xabi Alonsos mandskabs præstation var så overbevisende, at de holdt de tyske mestre totalt fra fadet.

Bayern München havde ifølge Kicker ikke en eneste målscorende chance, da de lørdag tabte 3-0 mod Bayer Leverkusen
Foto: Wolfgang Rattay/Reuters/Ritzau Scanpix

De forsvarende tyske mestre fik stryg mod Bayer Leverkusen lørdag.

Xabi Alonso og co. er ved at tage fusen på alle i Bundesligaen, og lørdag var endnu et bevis på, at klubben er en seriøs bejler til Bundesliga-titlen.

3-0-nederlaget er det største Bayern München har lidt siden 2012, da klubben tabte 2-5 i DFB Pokal-finalen mod Borussia Dortmund.

Leverkusen-sejren var mindst lige så overbevisende, da Bayern München ifølge det tyske medie Kicker ikke havde en eneste oplagt målchance.

Siden det tyske medie begyndte at føre statistikken i 1989, er det ikke sket for Bayern München siden 1995, da de spillede uafgjort mod Hansa Rostock.

Med sejren har Xabi Alonso og co. slået hul ned til Thomas Tuchels mandskab på andenpladsen – der er nu fem point imellem de to mandskaber.

Du kan se alle mål og highlights fra opgøret lige her:

Leverkusen smadrer Bayern München i tysk topbrag

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P