City-forsvarer inden FCK: De elsker at spille i Parken
Manchester City møder tirsdag aften F.C. København i Champions League i Parken. Og flere af Citys spillere har oplevet stemningen på den københavnske hjemmebane.
Han fik kun to minutter på banen, sidst Manchester City gæstede Parken.
Det var tilbage i november 2022, men tirsdag aften er Nathan Aké og Manchester City tilbage i den danske hovedstad.
Her venter FCK i den første af to ottendedelsfinale i Champions League, og Nathan Aké har husker tydeligt det seneste opgør i Parken.
– Jeg husker fra sidste år, da vi spillede her, atmosfæren var god. Nogle gange kan det være en fordel for hjemmeholdet. De elsker at spille her og har fansene bag sig, udtaler den hollandske forsvarsspiller på pressemødet forud for kampen.
Det seneste opgør i Parken endte 0-0, og selvom Manchester City er storfavoritter tirsdag og forsvarende mestre i turneringen, så handler det for Aké om at nyde tirsdagen.
– Men det eneste, vi kan gøre, er at fokusere på lejligheden, vi skal nyde øjeblikket. Det bliver svært, men det ændrer ikke for meget.
FCK’er inden City: Næsten en fordel at møde dem nuKampen mellem FCK og Manchester City fløjtes op klokken 21 og kan ses på TV3+ og Viaplay.