Premier League

Ten Hag om Shaw-udskiftning: Vi kan ikke risikere noget

Manchester United vandt søndag aften mod Aston Villa takket være en sen scoring fra Scott McTominay – i opgøret blev Luke Shaw pillet ud i pausen, og Erik ten Hag forklarer nu årsagen bag efter kampen.

Erik ten Hag forklarer udskiftningen af Luke Shaw, som blev pillet ud i pausen.
Foto: Paul Ellis/AFP/Ritzau Scanpix

Manchester United har endnu ikke tabt i 2024.

Det gjorde Erik ten Hag og co. heller ikke søndag aften, da de mødte Aston Villa og vandt 1-2.

I pausen af opgøret blev Uniteds venstreback, Luke Shaw, pillet ud, og med englænderens skadeshistorisk i mente, så var det ikke noget godt tegn.

Nu forklarer Erik ten Hag udskiftningen.

– Forsigtighed. Han beklagede sig en smule i pausen, og vi kan ikke tage nogen risici med ham, fordi han har haft mange skader tidligere.

– Vi bliver nødt til at se, hvordan det går i de næste par dage. Det er ikke en fordel at miste ham. Vi bliver nødt til at indgå kompromisser, og det er ikke til vores fordel, fortæller Erik ten Hag ifølge BBC.

Den 28-årige englænder var senest ude med en muskelskade, som holdt ham ude i 16 kampe for United.

Manchester United har haft et hav af skadeskvaler på venstreback-positionen i denne sæson, hvor også Tyrell Malacia fortsat er ude og har været det siden sommer.

Af den grund har Sergio Reguilón, som nu spiller for Thomas Frank i Brentford, også været hentet ind på en lejeaftale, som blev afbrudt i januar-vinduet.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P