Premier League

Robertson om skadescomeback: Ord fra Klopp hjalp

Jürgen Klopp havde ikke mange andre muligheder end at starte inde med Andrew Robertson i lørdagens kamp mod Burnley. Det fortæller den skotske venstreback selv, som dog brugte tyskeren som motivation.

Andrew Robertson var glad for at være tilbage i Liverpools startopstilling efter en lang skadespause.
Foto: Phil Noble/Reuters/Ritzau Scanpix.

Andrew Robertson fik sin første kamp fra start for Liverpool siden oktober måned lørdag eftermiddag.

Her var Liverpool-backen med til at besejre Burnley med 3-1 hjemme på Anfield.

På Liverpools officielle hjemmeside fortæller Robertson efter kampen, at det var Jürgen Klopp, der dagen inden kampen fortalte skotten, at han skulle starte inde.

Men selvom det var fire måneder siden, at Robertson sidst var i aktion, så hjalp nogle ord fra Klopp på forberedelsen til kampen.

– Jeg elskede det i dag. Manageren snakkede med mig i går og sagde bare: “Vi har ikke mange muligheder”. Han sagde, at jeg skulle glemme, at jeg har været ude i fire måneder, hvilket er lettere sagt end gjort, går jeg ud fra.

Liverpool sætter tilskuerrekord mod Burnley

– Men det var min mentalitet, da jeg vågnede op inden kampen. At forsøge at glemme det og bare håbe, at det hele ville falde på plads igen.

– Det synes jeg, at det gjorde, hvis jeg skal være ærlig. Jeg synes, at jeg havde rytme, jeg var oppe og nede, som jeg normalt ville være, og jeg prøvede at hjælpe Lucho (Luis Diaz, red.) med overlap og at være involveret i kampen, siger Andrew Robertson til Liverpools hjemmeside.

Artiklen fortsætter efter reklamen.

Det var derfor også en glad Robertson, som nu håber, at han kan hjælpe holdet i resten af sæsonen.

– Jeg er glad for at være tilbage, glad for at få 94-95 minutter, lettet over at starte igen, og forhåbentligt vil det være mig i resten af sæsonen.

– Fire måneder er lang tid at være ude, men drengene har gjort det utrolig godt. Nu må jeg komme op på deres niveau, og i dag var en god start, fortæller den 29-årige back.

Kampen mod Burnley var Andrew Robertsons 12. kamp for Liverpool i denne sæson.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P