Medie: Spansk topklub lurer på Greenwood
Mason Greenwood har i forvejen flere bejlere i Spanien, og nu skulle Atletico Madrid også være iblandt dem.
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie
Mason Greenwood er i denne sæson udlejet fra Manchester United til Getafe.
Her går det ganske godt for den unge kantspiller, hvilket har fået flere af de øvrige LaLiga-klubber til at vise interesse for ham.
Seneste skud på stammen skulle nu være Atletico Madrid, som ifølge The Telegraph håber på at kunne hente Greenwood til sommer.
Manchester United valgte at udleje den unge kantspiller efter anklager om vold og voldtægt begået mod ekskæresten.
Mason Greenwood har siden scoret fem mål og noteret sig for fire assists i 19 kampe i LaLiga i denne sæson.