Champions League

FCK-profil inden City: Det handler om attitude

Mohamed Elyounoussi medgiver, at de nært forestående kampe mod Manchester City bliver en svær omgang – han har dog langt fra givet op på forhånd.

Mohamed Elyounoussi før en FCK kamp ved Atlantic Cup
Foto: theatlanticcup.com
Dette er en historie, du kun får på campo.dk

Tirsdag går det løs i Parken, når Manchester City slår vejen forbi.

Her skal F.C. Købehavn forsøge at sikre sig et godt udgangspunkt forud for returopgøret i England, hvor man endegyldigt skal have fundet ud af, hvem der spiller sig videre i Champions League.

At det lige netop blev forrige sæsons ‘The Treble-vinder’, som FCK skulle møde i ottendedelsfinalerne, var næppe en ønskelodtrækning for den danske hovedstadsklub.

FCK-profilen Mohamed Elyounoussi medgiver da også, at han og holdkammeraterne har udsigt til et par svære kampe – men det er ikke umuligt.

– Det handler om at have en attitude om, at det kan lade sig gøre. Ligesom da vi slog Manchester United og Galatasaray.

– Vi havde også to gode præstationer mod Bayern München. Det var der vel ikke mange, der havde regnet med.

– Vi skal ikke tænke over, at det bliver svært – selvfølgelig bliver det det. Men det var det også mod de andre.

– Og så det handler selvfølgelig om at have en defensiv struktur, som fungerer godt. Men samtidig skal vi være kliniske når der kommer muligheder i den anden ende af banen, siger nordmanden, der også tidligere i karrieren har tørnet ud mod Manchester City i Premier League, til campo.dk.

Opgøret mellem F.C. København og Manchester City fløjtes i gang i Parken tirsdag klokken 21.00.

Kampen kan ses på TV3+ og Viaplay.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P