Premier League

Postecoglou: Det vil ødelægge spillet

Torsdag var der heftig spekulation angående indførelsen af et blåt kort til fodbolden – og det er ikke noget Ange Postecoglou er interesseret i.

Ange Postecoglou mener, at introduktionen af det blå kort, som har været diskuteret i ugens løb, vil ødelægge fodbold.
Foto: Paul Ellis/AFP/Ritzau Scanpix

Nej tak!

Sådan lyder meldingen fra Ange Postecoglou.

Tottenhams australske manager adresserede rygterne angående det blå kort, som cirkulerede fodboldmedier verden over torsdags.

– At tilføje endnu et kort… Hvad skal det hjælpe? Løsningen er der allerede…

– Hvis de nuværende regler ikke håndhæves, som folk ønsker, så gør det. Det er løsningen. Hvis et hold skal spille med 10 mand i 10 minutter, ved du hvad det ville gøre ved vores spil? Det kommer til at ødelægge det.

– Så får du et hold, som prøver at trække tiden i 10 minutter, indtil de får deres spiller på banen igen, fortæller Ange Postecoglou på et pressemøde ifølge BBC.

Postyret omkring det blå kort tog fart torsdag, da det engelske medie The Telegraph bragte nyheden om, at IFAB ville løfte sløret for indførelsen af det nye kort.

Senere torsdag meldte det internationale fodboldforbund FIFA ud på det sociale medie X, at beslutningen først skal drøftes den 2. marts ved IFAB’s generalforsamling.

Managerne indtil videre enige: Nej tak til blåt kort

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P