3F Superligaen

Officielt: FCN sender Osman til Premier League

Langt om længe har sagaen om Ibrahim Osmans fremtid fået en ende – den ghanesiske kantspiller skal tørne ud i Premier League næste sæson.

Ibrahim Osman har skrevet under på en aftale med Brighton.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Ibrahim Osman skifter til Brighton i Premier League.

Det står klart lørdag formiddag, hvor FC Nordsjælland bekræfter skiftet.

I januar-vinduet så det ellers ud til, at det blev West Ham, der ville få glæde af den ghanesiske offensivspiller.

Det er i stedet Roberto De Zerbi og Brighton, som fra sommer skal forløse det 19-årige talent.

– Vi er utrolig stolte af denne transfer. Dels fordi det er en af de allerstørste transfers nogensinde i Norden, men nok så vigtigt, at fordi det er endnu en spiller, der har taget skridtet fra akademiet til Superliga-holdet og nu snart videre til verdens stærkeste liga.

– Vi havde naturligvis gerne set Osman blive hos os endnu længere end til udgangen af denne sæson, men vi kender efterhånden også mekanismerne.

– Når interessen bliver så markant fra mange storklubber, som vi har oplevet i dette transfervindue, og når spilleren ser det som et drømmeskifte -sammenholdt med at vi har fået opfyldt både vores økonomiske og ikke mindst timingmæssige krav – så har vi besluttet at gennemføre transferen, lyder det fra Jan Laursen, som er sportschef i FC Nordsjælland.

I Brighton får Ibrahim Osman en fem-årig kontrakt, og han bliver således holdkammerater med den tidligere FCN-profil Simon Adingra.

Klubberne oplyser ikke, hvor meget FCN-juvelen kommer til at koste Brighton, men ifølge The Athletic, så skulle det være i omegnen af 145 millioner kroner.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P