Serie A

Inter sørger for De Rossis første nederlag i AS Roma

Lørdag har været fyldt med topbrag i de store europæiske ligaer, og Serie A er ingen undtagelse. Her var topholdet fra Inter Milan på besøg i den italienske hovedstad, hvor de blev mødt af femtepladsen fra AS Roma.

Inter stjal sejren i Rom og sørgede for Daniele De Rossis første nederlag.
Foto: Alberto Lingria/Reuters/Ritzau Scanpix

Daniele De Rossis fjerde kamp ved roret i AS Roma endte med det første nederlag, siden han overtog managerrollen den 16. januar.

Den italienske hovedstadsklub tog imod Serie A’s tophold, Inter, på Stadio Olimpico i Rom, og her kunne gæsterne rejse hjem med en 2-4-sejr og tre point i bagagen.

Francesco Acerbi stod for Inters første mål, inden Roma fik vendt kampen til 2-1 på mål af Gianluca Mancini og Stephan El Shaarawy.

Det holdt dog ikke længe.

Marcus Thuram fik udlignet efter 49 minutter, og syv minutter senere betød et selvmål af Angelino, at kampen igen var vendt til Inters fordel.

Kampens sidste scoring blev sat ind af Alessandro Bastoni tre minutter inde i tillægstiden.

Dermed cementerer Inter sin position på førstepladsen i Serie A og har nu syv point ned til Juventus på andenpladsen.

Vanvittigt: Qatar vinder Asian Cup efter tre straffespark

AS Roma ligger på femtepladsen med et enkelt point ned til Lazio, som har spillet en kamp mindre.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P