Championship

Blackburn sejrer i første kamp uden Jon Dahl

Blackburn Rovers spillede lørdag sin første kamp efter afskeden med Jon Dahl Tomasson – og det gik ganske godt.

Blackburn Rovers sejrede i sin første kamp uden Jon Dahl Tomasson ved roret.
Foto: Jonathan Nackstrand/AFP/Ritzau Scanpix

Fredag kunne man læse, at Jon Dahl Tomasson var færdig som cheftræner i Blackburn.

Nyheden faldt i kølvandet på otte kampe i Championship uden sejr.

Lørdag skulle Blackburn dermed i aktion uden Jon Dahl Tomasson ved roret for første gang siden sommeren 2022.

Det gik dog ganske godt, og Stoke blev besejret med 3-1.

Blackburn kom flyvende fra land i opgøret, da Tyrhys Dolan allerede i det 7. minut sendte hjemmeholdet på sejrskurs.

13 minutter senere blev føringen fordoblet, denne gang på et mål scoret af Sammie Szmodics.

I det 37. minut blev det også til 3-0, da Tyrhys Dolan nettede på ny og blev dobbelt målscorer.

Stoke fik reduceret inden pausen, og til trods for et straffespark til gæsterne kort efter pausen, bød opgøret ikke på flere scoringer.

Dermed henter Blackburn tre vigtige point i sin første kamp uden den danske cheftræner.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P