
Bayern-boss forsikrer: Tuchel er ‘safe’
Trods et stort nederlag til Leverkusen lørdag forsikrer Bayern Münchens direktør, Jan-Christian Dreesen, at Thomas Tuchel ikke skal frygte for sit job som cheftræner.

Bare rolig, Tuchel.
Det er efter alt at dømme beskeden, Bayern München-manageren har fået efter nederlaget til Leverkusen tidligere lørdag.
Ifølge Fabrizio Romano siger Bayerns CEO, Jan-Christian Dreesen, nemlig, at den tyske cheftræner ikke har grund til bekymring for sit job.
– Intet har ændret sig. Det var et fortjent nederlag, men vi giver ikke op. Vi fortsætter, siger Dreesen ifølge Romano.
Tuchels Bayern-mandskab tabte vigtige point i mesterskabskampen i den tyske Bundesliga, hvor Leverkusen nu har et forspring på fem point.

Bayern München skal igen i aktion onsdag, hvor de skal en tur til Rom og møde Lazio i ottendedelsfinalerne i Champions League.
Den kamp starter klokken 21:00 og bliver vist på TV3+ og Viaplay.