Premier League

Dystre udsigter for Thiago: Det er ikke godt

Han gjorde comeback i Liverpools seneste kamp, men nu er den spanske midtbanespiller Thiago Alcantara ramt af tilbagefald. Og det ser ikke for godt ud, lyder det fra Jürgen Klopp.

Liverpools manager Jürgen Klopp
Foto: Phil Noble/Reuters/Ritzau Scanpix

Han fik sæsondebut i søndag mod Arsenal.

Thiago Alcantaras indskiftning i det 85. minut lignede enden på en skadeperiode, der har holdt den 32-årige spanier ude for Liverpool siden april.

Men ak.

Alcantara pådrog sig en muskelskade i forbindelse med kampen mod Arsenal, og det blev Jürgen Klopp spurgt ind til på fredagens pressemøde.

– Det er ikke godt med Thiago. Han har set god ud, så vi tog ham med og lod ham spille de sidste minutter. Det er et problem i musklen, udtaler Klopp på pressemødet ifølge Liverpool Echo.

Den tyske manager fortæller, at det ikke er en stor skade, som har ramt den spanske midtbanespiller, men han skal stadig undersøges nærmere.

– Vi kender ikke omfanget endnu, men det er ikke godt. Ikke gode nyheder for hverken ham eller os.

Klopp fortæller desuden at Dominik Szoboszlai ikke er med til weekendens opgør mod Burnley.

Kampen fløjtes op lørdag klokken 16 og kan ses på TV3+ og Viaplay.

Få det fulde overblik over weekendens kampe i tv her

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P