Managerne indtil videre enige: Nej tak til blåt kort
Torsdag blev et forslag om et blåt kort præsenteret, men det er ikke umiddelbart en forslag, der møder opbakning blandt fodboldtrænere.
Umiddelbart møder ideen ikke stor opbakning.
Torsdag kom det frem, at IFAB – der er organet bag fodboldspillets regler – planlægger at teste brugen af et nyt kort – et blåt kort.
Kortet skal tildeles spillere, der enten viser tydelig utilfredshed med kampens dommere eller begår kyniske frispark.
Medie: Blåt kort introduceres til professionel fodboldDet nye kort bliver dog – mildest talt – ikke pænt modtaget blandt fodboldtrænere og managere fredag eftermiddag.
Eddie Howe, Newcastle United:
– Jeg er ikke stor fan for at være helt ærlig. Det er det, gule kort er til for. Det nuværende system fungerer godt, det skal bare bruges ordentligt. Et blåt kort vil efter min mening bare skabe mere forvirring.
Jurgen Klopp, Liverpool:
– Til en start lyder det ikke som en fantastisk idé, men faktisk kan jeg ikke huske, hvornår den sidste fantastiske idé kom fra de gutter (IFAB, red.), hvis de nogensinde har haft en, og jeg er 56!
Carlo Ancelotti, Real Madrid:
– Jeg ved ikke helt. Den generelle ide er at simplificere så meget som muligt. Min ide er helt generelt at simplificere regulativer, som bliver mere og mere komplicerede hvert år. Jeg ved ikke, om de simplificerer eller komplicerer dommerens job.
Mauricio Pochettino, Chelsea:
– Det kommer til at skabe mere debat og til at være mere kompliceret for dommerne, spillerne og fansene. Min følelse lige nu er, at det ikke er en god idé, men vi må se, hvad der sker. Vi er nødt til at have en mulighed for at se, hvordan det fungerer, og efterfølgende vil vi have en bedre idé om, hvordan de kommer til at indføre det.
– Men min første følelse er, at det er for kompliceret at tilføje en ny farve, et nyt kort til spillet, for der er for mange spørgsmålstegn.
FIFA forklarer sagen om det blå kort i professionel fodboldBrendan Rodgers, Celtic:
– Straks jeg så det, tænkte jeg; ‘Jeg arbejder Skotland, de må hellere få et grønt kort såvel som et blåt kort, ellers får vi problemer’.
– Lad være med at komplicere det – træf en beslutning. Om det er rødt, gult eller ingen beslutning – Vi har ikke brug for et blåt kort heroppe, det er helt sikkert.
Ange Postecoglou, Tottenham:
– At tilføje endnu et kort… Hvad skal det hjælpe? Løsningen er der allerede…
– Hvis de nuværende regler ikke håndhæves, som folk ønsker, så gør det. Det er løsningen. Hvis et hold skal spille med 10 mand i 10 minutter, ved du hvad det ville gøre ved vores spil? Det kommer til at ødelægge det.
– Så får du et hold, som prøver at trække tiden i 10 minutter, indtil de får deres spiller på banen igen.
På campo.dk opdaterer vi løbende denne artikel i takt med, at diverse trænere og managere bliver forholdt emnet på dagens pressekonferencer.