3F Superligaen

Forlænger i OB: Luca Kjerrumgaard oplever ny energi

To lejemål skulle der til, men nu ligner det, at Luca Kjerrumgaard kan spille sig ind i varmen på førsteholdet i OB. Fredag har angriberen forlænget sin kontrakt.

Luca Kjerrumgaard for OB
Foto: OB.dk

Tre klubber på ét år.

Luca Kjerrumgaard har både været i Odense, på Falster og i Norge i 2023, som var præget af to lejemål for den fynske angriber.

Nu er Kjerrumgaard vendt retur til OB, og han oplever nye og mere positive vinde i OB. Faktisk så positive, at han fredag har sat sin signatur på en forlængelse med OB.

– Siden jeg er kommet tilbage, er der sket rigtig mange gode ting, og jeg føler, der er kommet en ny energi fra min side og fra klubbens side. Lige nu er jeg i en god fase, og jeg vil gerne blive ved med at udvikle mig videre i den retning, udtaler Luca Kjerrumgaard til klubbens hjemmeside.

Luca Kjerrumgaard har forlænget med OB
Foto: OB.dk

Luca Kjerrumgaard har spillet sig ind i varmen hos den nye cheftræner Søren Krogh, og den høje angriber har allerede fået nettet til at blafre fire gange i opstartens træningskampe.

Kjerrumgaard er tilfreds med indsatsen i opstarten.

– Jeg ville jo egentlig bare gerne tage det, der kom til mig, og da jeg fik chancen, og så var det bare med at vise sig godt frem. Jeg synes, at jeg har vist nogle rigtige gode takter, og at jeg er kommet tilbage i god form med en god eksplosivet, og det har resulteret i nogle mål her i opstarten, slutter den 21-årige angriber.

Kjerrumgaard har fået syv officielle kampe for OB. Den nye kontrakt udløber i sommeren 2027.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P