NordicBet Ligaen

AaB-englænder: Flere vil tage til Danmark

AaB’s engelske repræsentant, Jubril Adideji, har været i Danmark i fem år, og han mener, at flere englændere kommer til at følge i hans fodspor og tage turen til Danmark.

Foto: AaB
Dette er en historie, du kun får på campo.dk

Generelt er Danmark et englænder-fattigt fodboldsystem.

Jubril Adedeji er én af de få engelske fodboldspillere NordicBet Ligaen har at byde på.

Selv mener AaB’s engelske islæt, at flere fodboldspillere kommer til at få øjnene op for Danmark.

– Jeg synes, at dansk fodbold, NordicBet Ligaen og selvfølgelig Superligaen, spiller på et rigtig højt niveau.

– Hold som FCK og FC Midtjylland konkurrerer i Europa. Jeg så det bare tidligere, jeg vidste det ville være et godt sted at udvikle sig, fortæller Jubril Adedeji til campo.dk

Den 23-årige kantspiller har været i Danmark siden 2018, hvor han kom til HB Køge fra Watfords ungdomsafdeling.

– Det er et dejligt land, et rart sted at slappe af. Jeg kommer selvfølgelig fra London, så det er lidt en kontrast, men det er rart at kunne fokusere på fodbold.

Adedeji skiftede HB Køge ud med AaB, da han skiftede på en fri transfer, som allerede blev officiel den 7. december – og som bragte stor kontrovers med sig.

Men hvorfor blev det lige AaB?

– Jeg havde et par tilbud, men det projekt som AaB præsenterede for mig, og måden jeg følte, at staben ønskede min hjælp på, fik mig til at vælge Aalborg.

– Selvfølgelig har jeg også hørt om klubbens historie, lavet min egen research og hørt om klubbens fans – det virkede som det perfekte næste skridt.

Jubril Adedeji skal hjælpe AaB med at sikre oprykning til Superligaen.

Aalborgenserne ligger på andenpladsen i NordicBet Ligaen, hvor de har 10 point ned til Hobro på tredjepladsen og bare ét enkelt point op til Sønderjyske på førstepladsen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P