Medie: Kæmpehandel på vej! FCN sælger juvel til PL-klub
FC Nordsjælland har indgået en aftale med en klub i Premier League om det 19-årige ghanesiske stortalent Ibrahim Osman. Det erfarer The Athletic.
Ibrahim Osman ser alligevel ud til at skifte til Premier League.
Et større transfersaga udspillede sig ellers i januar, hvor en formodet skifte til West Ham faldt til jorden, efter stridigheder med spillerens agent.
Den unge ghaneser har tiltrukket sig opmærksom flere steder fra i det engelske, og nu kan det store engelske medie The Athletic berette, at FC Nordsjælland er nået til enighed med en ny klub.
Ifølge mediet, så er der enighed med Brighton Hove & Albion om en transfer. Det skriver The Athletic onsdag.
Mediet erfarer, at FCN og Brighton er blevet enige om en pris på 145 millioner kroner.
Transfervinduet er lukket i England, hvorfor Osman ikke kan skifte til det sydengelske i denne sæson. Derfor er der en anden løsning på bordet.
For først til sommer går handlen igennem mellem FC Nordsjælland og Brighton, og det betyder, at den hurtige kantspiller færdiggør sæsonen i 3F Superligaen.
Osman kom til Farum-klubben i starten af januar 2023, og har siden tørnet ud 39 gange for FCN. Han er foreløbigt noteret for fire mål og fem oplæg.
Officielt: FC Nordsjælland sælger Diomande til Rangers