Skotsk Fodbold

Celtic afværger nyt pointtab til allersidst efter to gange straffe

Celtic var millimeter fra et nyt pointtab onsdag aften, men to straffespark hjalp den skotske storklub til sejr.

Celtic vandt efter to straffesparksscoringer mod Hibernian.
Foto: Russell Cheyne/Reuters/Ritzau Scanpix

Puha.

Efter at have tabt point i forrige spillerunde var Celtic onsdag pisket til sejr ude mod Hibernian, hvis ikke rivalerne i Rangers skulle have mulighed for at stjæle førstepladsen i den skotske Premiership senere på ugen.

Alligevel så det længe ud til, at Hibernian, der var uden Emiliano Marcondes, ville slippe afsted fra opgøret med et enkelt point i bagagen.

Gæsterne viste dog vaskeægte topholds-kynisme og endte med at vinde 1-2.

Begge Celtics scoringer blev sat ind af Adam Idah, der nok ikke bliver fravalgt som straffesparksskytte lige foreløbig.

Begge mål blev nemlig sat ind fra 11-meterpletten.

Første straffesparksscoring faldt allerede i det 9. minut.

Sidenhen fik Hibernian udlignet til 1-1 efter en times spil, og først to minutter inde i dommerens tillægstid fik Adam Idah omsat endnu et straffespark, så Celtic løb med sejren og de tre point.

Celtic har nu et forspring på netop tre point ned til Rangers, der dog har spillet en kamp færre.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P